Denne weekend er den sidste inden jeg starter på arbejde efter en lang og dejlig barsel som blev toppet med ferie oveni. Jeg troede tiden ville gå langsomt, men når jeg tænker mig om er tiden faktisk fløjet afsted og på tirsdag melder hverdagen sig for alvor.
Jeg glæder mig, men kunne nu godt lige have ønsket mig at det ikke lige var denne weekend, hvor Oskar skulle være syg. Oskar er stadig syg, men mon ikke snart feberen forsvinder igen. I mens feberen raser er det ikke meget mad der kommer indenbords, men en dadelstang er altid velkommen - feber eller ej. Derfor gik jeg i sving med en portion af disse.
Ingredienser
15 hasselnødder
15 mandler
10 bløde dadler uden sten
1 spsk frysetørret hindbær
2 spsk kokosmel
2 spsk havregryn
Evt. et par spiseskefulde kogte vand
1. Alle ingredienserne på nær dadler og vand køres til fint "mel" i foodprocessoren. Herefter tilsættes dadlerne og alt efter hvor klistrede de er tilsættes der vand. Tilsæt vandet lidt ad gangen, da massen ellers kan blive frygtelig klistret. Det hele skal blendes indtil det er sammenhængende og ensartet, hvorefter det formes til mundrette kugler.
2. Kuglerne rulles i finthakket havregryn eller kokos, men kan også serveres au natural.
Denne portion gav 16 kugler, så det er en overskuelig mængde som kan nå at blive spist.
De kan holde sig omkring en uges tid i køleskabet i en lukket beholder, men det er nu ikke sikkert de holder så længe herhjemme.
Mine køkkenskuffer indeholder også færdigkøbte frugtstænger, men de bruges kun som et nemt alternativ hvis vi skal ud af døren. Disse hjemmelavede smager bare super godt og så er de fyldt med sunde fedtstoffer fra nødderne. Det skal dog understreges, at det stadig er "slik" da dadler jo indeholder store mængder frugtsukker, men de kan dog stadig nydes i moderate mængder med god samvittighed.
Nu vil jeg snart i køkkenet igen, da vi jo også skal have aftensmad i dag.
God søndag.
Der ser lækre ud :-)
SvarSletTak Sara, det er vi i hvert fald to ud af tre der mener ;-)
SvarSletTak for din kommentar og god uge til dig.
mvh Matilde
Matilde tjek lige de her, de ser ligegodt også lækre ud! Jeg er nødt til at lave en ordentlig portion forskellige slags :)
SvarSlethttp://www.bloglovin.com/frame?post=1745433051&group=0&frame_type=a&blog=4084866&link=aHR0cDovL3d3dy5taXRsaXZza29nZWJvZy5jb20vMjAxMy8xMC9zdW5kZS1sYWtyaWRzLWhpbmRici10cmZsZXIuaHRtbA&frame=1&click=0&user=1630124