Den kommende uge byder på mange aftaler for mit vedkommende, og det er altid lige sit at få det hele til, at gå op med familielivet og arbejde. Imorgen tidlig skal vi til "misdannelsesscanning", hvilket vil sige at jeg nu er halvvejs i min graviditet, tirsdag er det første besøg hos jordmoderen og torsdag står den på kursus hele dagen. Pyha, og for at det ikke skal være løgn, så er min mor så sød at hun tager Oskar med til tandlæge for første gang tirsdag eftermiddag. Det er en tid, som snart er blevet rykket et utal af gange og senest i november, da vi var indlagt. Nu skal det altså være, og Oskar er heldigvis klar på et besøg hos tandlægen, og har demonstreret, at det kræver en højt åbnet mund.
Weekend har været ret sløv, idet min mand har haft høj feber siden fredag og jeg er godt snottet. Vi har gjort alt hvad der står i vores magt for ikke, at smitte Oskar og indtil nu er det lykkedes - vi krydser fortsat vores fingre.
Mandag : Rugbrødsmadder
Tirsdag : Lasagne med salat
Onsdag : Rester
Torsdag : Pulled pork sandwich
Fredag : Flødekartofler, salat og hamburgryg
Lørdag : Sandwich med hamburgryg
Søndag : Rester

Ingen kommentarer:
Send en kommentar