I starten af januar havde LCHF madbloggeren "Madbanditten" et indlæg omkring en grønkålspesto, hvilket i den grad lød lækkert og fristende. Det passede derfor helt perfekt med de blade af grønkål, som lå i min grøntsagsskuffe og ventede sammen med frisk persille.
Normalt kan det mad vi spiser hjemme ikke betegnes som LCHF, nok nærmere tværtimod, men vi elsker alle sammen en god hjemmelavet pesto eller en hjemmerørt mayo. Jeg er læser mange forskellige typer madblogs, og det er en skøn måde at få lidt inspiration, så man kan bruge ideerne på sin egen måde i sit eget køkken. Jeg fulgte ikke Madbandittens opskrift til punkt og prikke, men brugte de mængder af ingredienser som jeg lige havde i køleskab, skuffer og gemmer.
Pesto er en skøn og simpel smagsgiver, og det er helt perfekt til pasta-retter, på ristet rugbrød og i sandwich, oven på den ovnbagte laks og på mange mange andre måder. Det er et skønt glas, at have stående i køleskabet.
Her er beskrevet som jeg lavede min pesto.
Ingredienser
4 store grønkålsblade
1 stor håndfuld frisk persille
60 g ristede pinjekerner
1 dl fintrevet parmesan
2 fed hvidløg
Saften af én citron
1 dl god olivenolie
Salt og sort peber
1. Grønkålsbladene vaskes meget grundigt, og den grove og trevlede stilk skæres bort. Bladene tørres godt, og puttes i en foodprocessor.
2. Pinjekerner ristes på en varm pande, og nedkøles inden de kommes ned til grønkålen. Parmesan fintrives, og alle resterende ingredienser puttes i foodprocesseren, hvor det hele blendes til ønsket konsistens. Smages til med salt og peber, og eventuelt mere citronsaft.
I de sidste par uger har vi blandt andet brugt pesto til en pastaret med varmrøget laks, på ristet rugbrød under pålæg, i sandwich og som her vist på billedet ovenfor, hvor tirsdagens aftensmad fik selskab af pestoen.
En ægte carpaccio bliver jo lavet af rå oksemørbrad, som bliver skåret papirstyndt og serveret med et skvis olivenolie og parmesan. Herhjemme blev det en fake carpaccio, som blev lavet af det resterende kolde roastbeef fra forrige weeekend. Det blev skåret så tyndt, som jeg evnede og derefter fordelt et tyndt lag på vores tallerkener. Det er vigtigt, at kødet ikke har køleskabstemperatur, da smagen ikke ellers kommer til sin ret, så lad bare tallerkenerne stå uden alt imens du laver "toppingen".
Toppingen blev de grøntsager vi lige havde hjemme fint strimlet eller skåret tyndt på mit julienne-jern, og så lidt vendt med masser af citronskræl, citronsaft, parmesan og lidt olie. Her var var det blomkål, farvede gulerødder, mandler, sukkerærter, rucola og masser af grønkålspesto. Lækkert og sprødt, og det føltes på igen måde som kedelig restemad.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar