Ja, som lovet kommer opskriften på bulgursalaten her. Opskrift er næsten for meget sagt, da det faktisk ikke er nødvendigt. Salaten er en god mulighed for, at få tømt ud i grøntsagsskuffen og så fungerer salaten som perfekt tilbehør til det meste kød. Det bedste er næsten resterne, som er super lækkert at tage med på arbejde til frokost. Det slår en halvkedelige rugbrødsmad med mange længder.
Det eneste det kræver er, at du har lidt forskelligt grønt, gerne en citron, hvidløg og selvfølgelig bulgur. Bulguren koges i lidt boullion efter anvisningen på pakken. Bulguren nedkøles helt inden den blandes med grøntsagerne, citronsaft, hvidløg og krydderier/urter.
Gårdagens udgave var med feta, nektarin, gulerod, sukkerærter, rødløg, blomkål, avokado, rød peberfrugt og masser af frisk basilikum.
Denne salat er endnu en idé, hvis man mangler lidt tilbehør til grill-maden og den kan ændres alt efter årstiden. Vi spiser ofte salaten enten som hverdagsmad - men bestemt også som gæstemad. Igår fik salaten selskab af en hel ovnstegt kylling, og det smagte som sædvanligt skønt.
I aften skal vi vist have en hurtig pastaret med rejer, spinat og et skvæt fløde - vi må se hvordan resultatet det ender ud!
I dag har lille Viktor 1 års fødselsdag, så jeg håber at Oskar og jeg lige når at svinge forbi med en gave. Det er ikke til at forstå, at han allerede fylder 1 år og det minder mig om, at om ganske få uger er det Oskars tur. Skønt at de to drenge kom så tæt på hinanden - det bliver en sand fornøjelse når de to bliver lidt større. God dag til Viktor og hans familie.
Mums det ser lækkert ud :)
SvarSletJeg er blevet ret pjattet med at putte edamamebønner i sammen med tørrede abrikoser og nogle kerner :)