Når tre bliver til fire

Stilhed på bloggen - ja - det må man sige. 
Det er ikke fordi, at vi i den forgangne tid er gået sultne i seng, eller at vi har spist rugbrødsmadder hver dag. Overskuddet til at få aftensmaden og andre bagerier transformeret ind til et blog-indlæg har ganske enkelt bare ikke været der. Det tager tid, at skrive og tage billeder, og siden Oskar var indlagt i november sidste år har overskuddet ikke været specielt stort. Få uger før Oskar blev indlagt fandt vi ud af, at jeg var gravid og at Oskar skulle være storebror. Det var selvfølgelig meget nyt på det tidspunkt, men det var lidt af en udfordring med træthed, bekymringer for Oskar og alt alt alt for lidt søvn under indlæggelsen. Oskar var nu en hård "nyser" under indlæggelsen, men det kan moderen nu ikke pralle af, at hun har været i forhold til sin graviditet. 
Jeg har formået, at tiltrække alle tænkelig bivirkninger under min graviditet i form af bækken-problemer og overfladiske blodpropper i mit højre ben. Det har bevirket, at jeg har arbejdet på nedsat tid, haft de "lækreste" og dyreste kompressionsstrømper på fra top til tå og, at jeg dagligt har skullet stikke mig selv med blodfortyndende medicin. Jeg må tilstå, at jeg har fået endnu større respekt for de mennesker som af forskellige årsager skal stikke sig selv flere gange i døgnet. Det gør jo sådan set ikke ondt, men man vil da heller være fri og det er en daglig påmindelse om, at alt ikke er som det burde være. Det har været noget af en omgang, og herhjemme er vi bestemt enige om at vi ikke skal have flere børn. To dejlige drenge må være nok, selvom mine jordmødre har sagt at jeg er super god til at føde, men man skal stoppe legen mens den er god. 
Nu er der dømt barsel og sommerferie, og vi nyder at vi d. 18 juni blev beriget med den sødeste lillebror , og ikke mindst at Oskar blev storebror. Oskar har taget denne store omvæltning ret flot, og han kysser og krammer sin lillebror ved mindste lejlighed og viser ham stolt frem. Der har ikke været snerten af jalousi, men han har godt nok været sur og tvær - men det har heldigvis kun været på mor og far - og det klarer vi voksne nok ;-)
Sommerferien i år bliver jo i den grad dikteret af lillebror, så kan forstå det i ny og næ er lidt småkedeligt, at være lige knap 4 år. Heldigvis kan vi konstatere, at det årskort som vi købte til Legoland i efteråret virkelig har været en god investering, og Oskar har både været på tur med sin far og sammen med hans kammerat Marius fra børnehaven. Endvidere har der også været overnatninger hos bedsteforældrene, som har lidt mere overskud og det har Oskar nydt. 
Vi vil nu nyde resten af vores ferie, og så må vi se hvad der kommer på programmet. Et er helt sikkert, vi skal blive enige om hvad ham Lillebror skal hedde for Oskars bud på "Kanonkugle" holder vist ikke i længden. 
Fortsat god sommer, og jeg vender snart tilbage på bloggen når hverdagen atter indfinder sig. 

Netop hjemvendt fra hospitalet. Oskar møder hans lillebror for første gang.